Det her er en af mine yndlings mennesker i hele verden- Orienda. Hun er rengoeringsdame paa Homestead og indtil for nyligt verdens gladeste. Der skete nemlig det at jeg en dag pludselig ikke laengere blev moedt med glade: "Miaz, Miaz, Lovie, Lovie..." men i stedet modte en Orienda med taere ned af kinderne. Hun var traet af at blive raabt af af vores farvede rengoeringsdame: " She has to much apartheid in her, just because I am black and have no education does not mean that I have no heart and no feelings. She can't treat me like a child, she shouts and shouts at me all the time - I don't like it, i don't want to be here anymore!" Heldigvis fik jeg overbevist Orienda om at hun var noed til at snakke om det og raabe hoejt i stedet for at loebe sin vej og Oriendas smil er nu tilbage. Men hvor var det vaemmeligt at blive mindet om at Apartheid stadig er saa virkelig...
0 SAY WHAT ::::
Post a Comment