I dag var vi paa hjemmebesoeg ved nogle af drengenes familier for at se om der var mulighed for at drengene kunne flytte hjem igen. Den foerste familie boede i et lille blikskur paa omkring 10 kvadratmeter. Her var de fire mennesker der sov, spiste, lavede lektier og hvad man ellers goer i sit hjem. Skuret laa klemt ind blandt hundrede andre paa en kaempe losseplads, lige op ad omraadets lokummer, der i varmen afgav en frygtelig stank! Moren tjente omkring 1000 kroner om maaneden til at forsoerge sig selv, hendes mand og hendes to store teenage drenge med. Solcialraadgiverens dom: ”Det er et okay hjem, intet saerligt i vejen, her kan du godt blive min dreng” – det siger lidt om hvilke forhold der ellers er.
Derefter besoegte vi en familie, hvor de boede ti mennesker i noget der engang havde vaeret et helt hus, men hvor kun halvdelen nu staar tilbage, hvilket betyder at der er helt aabent udtil. Paa to madrasser sov de 10 mennesker saa. Drengen som vi havde med os er 15 aar, men gaar ikke i skole. I stedet bliver han sendt afsted hver morgen med besked om at gaa ud og tjene penge til familien. Hans mor gik helt amok da hun saa ham. Inden han loeb vaek hjemmefra havde han stjaalet penge fra nogen i nabolaget og de mennesker leder nu efter ham for at slaa ham ihjel. I den del af Cape Town benytter man sig ikke af politiet, her hersker en anden slags domstol, en lidt mere brutal en – Dommen for tyveri er mord!
Og saa videre herfra paa flere hjemmebesoeg, med ligesaa forfaerdenlige forhold. Haardt at laese om, haardere at se paa og haardere at bo i. Fattigdommen i de omraader er virkelig uhyggelig og uoverskuelig! En positiv ting var dog, at jeg virkelig fik oejnene op for hvor vigtigt det arbejde vi laver er og hvor meget der virkelig er brug for en organisation som Homestead. For de der er interesserede i at se mere om mit praktiksted tjek: www.homestead.org.za
0 SAY WHAT ::::
Post a Comment